AFSKY

Origen: Dinamarca, Copenhagen
Formados:?
Estilo: Black
Temática: Desesperación, historia danesa y muerte
Enlaces: Bandcamp, facebook, instagram y youtube
Miembros:

• Ole Pedersen Luk Todos los instrumentos y voces

Discografía:

• Afsky EP 2015  
• Vinteren bæres ind Single 2016  
• Sorg CD 2018  
• Ofte jeg drømmer mig død CD 2020
• I stilhed EP 2022
• Om hundrede år CD 2023

OFTE JEG DRØMMER MIG DØD (2020)

Segundo larga duración para esta one man band danesa cuyo único miembro actual también forma parte de Solbrud. Un álbum que desde la portada ya invita a ser escuchado y que no defrauda al ofrecernos seis piezas de black metal que tiene su influencia en el sonido más clásico pero que también sabe sacar partido de sonidos más actuales, sobre todo en el apartado vocal. Los seis temas que conforman este "Ofte jeg drømmer mig død" deberían ser entendidos como un todo, una única entidad sin cortes entre las pistas. Ole ha construido un sonido black que acaba por ofrecer una vertiente épica en conjunto , al mismo tiempo que contiene y ofrece un atmósfera sobre todo fría. Un tema como "Altid veltilfreds", encargado de abrir el álbum, muestra todo lo que esta por llegar, una intro fría y melancólica que da paso un arrebato de rabia y sufrimiento sustentado por riffs agresivos y crudos que gracias a arreglos de teclado en segundo plano consiguen mantener un tono entre lo épico y lo melancólico, como comentaba anteriormente, y es aquí donde a lo mejor se cuela alguna influencia shoegaze. El álbum sin resultar del todo complejo en cuanto a sonido, lo cierto es que trasmite sensaciones ambiguas, de un lado tenemos la visceralidad y agresividad e las partes más black y por otra nos van dejando atrapar por la calidez y la mesura de las partes acústicas que al final en combinación aciertan en crear un logrado contraste. Las voces, por último, se decantan por un tono sombrío y crudo que aporta un tono de rabia y sufrimiento al conjunto general del álbum. Desde luego que Ole no ha inventado nada nuevo, pero lo que hace está un punto por encima de la media, en un álbum que desde la portada ya invita a ser escuchado y que no defrauda en ningún aspecto. (7,6).

Vendetta Records

1. Altid veltilfreds 07:10

Altid veltilfreds - ukendt 1600tallet

Den er ilive død

som stedse græmmer sig

jeg har et andet sind

hvad rager sorgen mig

jeg lever som jeg kan

omskjønt ej som jeg vil

og får foruden sorrig

hvad dagen hører til

En slager skæbnen an

en anden sin bedrift

og maler livet af

som en kalenderskrift

en tredje plager sig

med længsel sorg og nød

og slutter så deraf

til sorg at være fød

Således kaster man

sin tid unyttigt bort

og gør sit levnets mål

som hastigt svinder kort

en dåre lever sig

kun selv til misbehag

har ej en times frist

ja ej en rolig dag

Jeg æder hvad jeg har

og sover når jeg kan

fornøjet er mit sind

lyksalig er min stand

2. Tyende sang 08:38

Tyende sang, Jeppe Aakjær 1907 Her kommer fra Dybet den mørke Armé 
og fordrer af Verden et Svar;
 skjønt Dagningens Glimt i vor dryppende Le er al den Fane vi har,
 vi vover en Kamp for vor nedtraadte Ret
 og Løfter i Vejret på Skjændselens Bræt
 den Tusindaars-Lænke, vi bar. Vi ejer paa Jorden knap Trævl eller Traad, 
kun denne vor skorpede Haand;
 til Menneskekaar fik vi kummerligt Raad,
 Vi harved din Ager, vi skar dine Neg,
 vi strigled din blommede Hest,
 vi lytted bag Stalden til Rotternes Leg,
 naar selv du gik pyntet til Fest.
 Du drømte paa Bolstre, vi slumred paa Halm,
 hvor Dyret er Nabo, og Luften er kvalm, 
og Svindsoten kommer som Gjæst. Vel er vi en kuet og slidende Hob, 
kun Trælle i Velstandens Gaard, 
i Samfundets Aske en nedtrykket Job,
 der skraber sin Byld med et Skaar;
 snart svinger for Ruden dog Opgjørets Lyn, 
se op, Kammerater, det lysner i Sky’n,
 Befrielsens Malmklokke slaar! Vi raaber det ind gjennem Luge og Lo,
 hvor dundrende Plejlene gaar:
 kom frem af jert stinkende Staldkammer-Bo, 
se ud fra de hældende Vraa’r! 
For Fronten Reveillen nu løfter sin Klang, 
lad Mismodet synke, nyn med paa vor Sang, 
jer Dagning paa Ruderne staar. Ja, slip hvad der trykker paa Skulder og Sind,
 og sving imod Lyset din Hat!
 Endnu har du Ungdommens Rødme paa Kind
 og Rester af Letsindets Skat.
- Da pløjer vi muntre vort bølgende Land,
 naar først vi har friet vor kuede Stand
 fra Tusindaars-Trældommens Nat.  

3. Imperia 06:36  

 Imperia - Sophus Claussen

Jeg er Imperia, Jordmassens Dronning,

urstærk som Kulden, der blunder i Bjergenes Skød,

mørk og ubøjelig — ofte jeg drømmer mig død.

Pragt er min Higen. Jeg kender ej Mildhed.

Jeg er den golde Natur, det udyrkede Øde,

som giver Stene for Brød, og som nægter at føde.

Ingen kan vække mig uden min Elsker,

Ilden, min Herre, til hvem jeg er givet i Vold,

saa at jeg røres til Afgrundens dybeste Fold.

Alt er unyttigt undtagen vor Skælven.

Alt, hvad der trives og pletter som Skimmel på min Hud,

ruster jeg bort i et Møde med Jordskælvets Gud.

Under den Græstørv, som vendes af Ploven,

hviler mit jernfaste Indre unærmeligt frit.

Hver, som er Gold i sit Hjærte, har noget af mit.

Af mine Kullags og Malm-aarers Gifte

blaaner den Vaarsæd, som yder det nærende Mel.

Kold for de Levendes Optog og Danse

drømmer jeg evig om Urelementets Musik.

Jeg er Imperia, Jordmassens Dronning.

Jeg er den golde Natur, det udyrkede Øde,

som giver Stene for Brød, og som nægter at føde,

Giftige Kratere, rygende Dybder,

sortsvedne Huler, der stinker af Svovl

Kongernes Slot har jeg sænket i Havet,

slaaet den Fattiges fattige Lykke i Skaar ...

og er utømmelig rig for Millioner af Aar.

Kom til mit Hjærte, der aldrig har frygtet.

Døren er opladt. Jeg venter ubændig min Elsker.

4. Bondeplage 07:00

   Bondeplage - ukendt 1600tallet

Hvad har hovbonden for alt sin møje

for sin trældom og sure sved

intet til klæder, lidet til føde

og stundom ej det tørre brød

valle og vand, hans tørst må slukke

dog under åget sig flittigt må bukke

kommer han hjem, hans trætte lemmer

værker af trældommens hoveri

sengen for denne sig bedst bekvemmer

hvad haver han at hvile dem i?

lidt halm, lidt vadmel, lidt halvrådden fjeder

to blågarnslagen som usseldom hedder

det usle han til føde skal æde

er såerne kun af andet godt

kernen og krummen, det søde og fede

skal han alt yde til herskabets pot

præstens og degnens gryder vel favre

tør han ej byde det tørre og magre

slamppamperiet han selver skal have

selvdøde kalve og halvsyge får

forsultede svin og køer som rage

ud af høj alder, til føde han får

hovposens fylde til tjenestefolks føde

det er den summa, som lægger ham øde

5. Stemninger 07:27

Stemninger i dur og mol, HC Andersen I Hvil sødt, som var du lagt i dødens skrin, du min erindrings rose fager og fin! Du er ej verdens mer, du er kun min. For dig jeg synger, mine tårer trille. Natten er smuk, natten er stille; - Dødt! - Alt er dødt II I bøgens ly, hvor skovmærker gror, hvor gerne vandreren kommer, hvor storken i træet bygger og bor, og kukkeren synger skærsommer, ved det spejlklare hav, ved det svulmende hav, grav der min grav! Ja, giv mig en grav ved det åbne hav i ly af duftende bøge, den vilde rose skal gro på min grav, og børn der legeplads søge. Ved det spejlklare hav, ved det svulmende hav, grav der min grav!  

6. Angst 08:42

Angst, Emil Aarestrup Hold fastere omkring mig Med dine runde Arme; Hold fast, imens dit Hjerte Endnu har Blod og Varme. Om lidt, saa er vi skilt ad, Som Bærrene paa Hækken; Om lidt, er vi forsvundne, Som Boblerne i Bækken.  

  45:33