miércoles, 30 de diciembre de 2020

SUNKEN

 


Origen: Dinamarca, Aarhus.

Formados: 2013

Estilo: Black atmosférico

Temática: El océano, melancolía, naturaleza.

Enlaces: Bandcamp y facebook

Miembros:

  • Jakob Ridder Batería
  • Jonas Faghtmann Bajo
  • Kasper Deichmann Guitarra
  • Martin Skyum Thomasen Voces
  • Simon Skotte Krogh Guitarra
Discografía:

  • The Crackling of Embers Demo 2013  
  • Departure Full-length 2017  
  • Livslede Full-length 2020

LIVSLEDE (2020)
Segundo álbum para los daneses que se compone de cuatro temas y una intro y en donde podemos disfrutar de más de cuarenta minutos de black metal atmosférico de corte emotivo y visceral, repleto de emociones encontradas en la línea de bandas que han cogido las influencias del sonido de black atmosférico primitivo y lo han hecho suyo a base de sonidos repletos de melancolía y oscuridad y en donde la desesperación es la sensación que emana del conjunto. Sin lugar a dudas Sunken pertenece a ese reducido grupo de bandas que refleja en su música múltiples emociones relacionadas con  la melancolía y la rabia, pasando por la desesperación y casi que transitando por terrenos del depresivo. El trabajo de guitarras es muy bueno, repleto de diferentes tonos que se suceden desde los más directos y agresivos a otros mucho más intimistas, estos últimos muy presentes en los inicios de los temas, dibujado un paisaje de desolación y soledad, antes que los temas exploten en una suerte de riffs agresivos y crudos, acompañados de unas voces desgarradores y algunas veces se hecha mano de algunos teclados para completar el conjunto. Sin lugar a dudas Sunken catalizan toda su melancolía y sufrimiento en un álbum repleto de paisajes sonoros variados, todos ellos cuidados al detalle para ofrecer un sonido casi que etéreo en sus momentos más lentos pero que aabe rugir con fuerza cuando las guitarras se desatan en una tormenta de visceralidad y melancolía. (8,3).



1. Forlist 01:33   instrumental
2. Ensomhed 12:27
Som en dråbe i et stormombrust hav Som et græsstrå i den isnende vind Som den kolde ligegyldighed i et passerende blik Vil vi alle mærke hvor små vi er Som frostens faste greb om livets evindelighed Som et minde af papir som brændes ihjel Som høstens kulde når solen føres bort Vil vi alle kende ensomhed Tomgang og tomhed Afsondret og uden fred Forvildelse i indbildt kærlighed Livets mening findes intet sted Kun tomme løfter om håb og glæde Vildfaren alene i livets storm Som forladt i isolationens endeløse malstrøm Langt borte fra lysets varme For evigt gribende efter håbet, så fjernt Intet lys i tågen Ingen stemme i mørket Glemt i evighedens monotoni Gudsforladt på rejsen mod døden Som en dråbe i et stormombrust hav Som et græsstrå i den isnende vind Som høstens kulde når solen føres bort Vil vi alle kende ensomhed 
3. Foragt 11:31
Jeg skriger i afmagt over selve din esksistens Denne verden du har skabt for mig, er ren, usødet smerte Jeg væmmes i forbitrelse over alt du har forvoldt Et liv i underdanighed og mindreværd Jeg afskyr din kvalmende defaitisme Some har affødt denne apati Min eneste genkendelige tanke er misantropi Et had som brænder med utænkelig kraft Lad mishagets flammer opsluge dit væsen, Lad intet forhindre min hævnagt Som tusind skalpeller dissekerer løgne og blotter et indre af råd Selvhad – dybets mørke Sjælefred – en drøm gemt bag dis og tåge Selvhad – mishagets flamme Sjælefred – livets ophør En gru, en brat opvågning Fra foragtens blindende slør I refleksionen, en sandhed Om fjendtlighed som aldrig dør Fanget i frygtsomhedens gab Undertrykt realitet og illusion Lad nu sløret falde Leden flyder i dryppende blod Selvhad – dybets mørke Sjælefred – en drøm gemt bag dis og tåge Selvhad – mishagets flamme Sjælefred – livets ophør At leve er at lide At overleve er at finde mening i lidelsen I selvhad Væk mig fra disse feberdrømme Med udsigt til frelse og fred Tro og håb er kun slør foran mit selvhad Min selvforagt 
4. Delirium 08:58
I min trance dvæler jeg i fred Og drømmer om stjernernes tomhed Om det ensomme hav Og en frihed fra tvivlens tårer Når natten banker på Søger jeg trøst i mørkets kærtegn I lysets velsignede fravær Og skyggernes omfavnelse Når smertens blide kys rammer mit sind Finder jeg frelse i søvnens eftergivenhed En stund, adskilt fra larmen Og stemmernes evindelige plagen I min trance dvæler jeg i fred En silhuet af liv i sort og grå Lad mig aldrig igen se dagens lys Lad mig aldrig igen se dagens lys   
5. Dødslængsel 08:45
  Jeg står forladt på randen af afgrundens dyb
Og længes efter glemslens søde aflad
Livets sang er nu larm og støj
En overdøvende storm af stilhed

Den sidste skygge af håb er glemt
Forfulgt af søvnløshedens visne drømme
Drømmer jeg om døden igen
Indtil der slukkes for længslens elendighed

I min seng af torne plajes ingen sår
Forrådt af illusionens efterveer
Drømmer jeg om intethedens ro
En frihed fra lede og sorg

Den sidste flamme er slukket for længst
Min sidste nadver badet i tårer
Drømmer jeg om døden igen
Indtil livets forbandelse forlader min sjæl

Når alt er tabt
Og alt er ødelagt
Og selve viljen til håb er kvalt
Livets træ, falmet gråt, og brændt
Og efterladt som aske

Det sidste håb er borte og glemt
Indtil drømmen om døden bliver virkelighed
  43:14




Black vinyl version.
Gatefold sleeve.





No hay comentarios:

Publicar un comentario