SUNKEN

 LYKKE (2025)

Los daneses Sunken se han tomado su tiempo, casi cinco años, para tener listo su tercer larga duración, algo del todo comprensible, en un estilo como el que practican, es relativamente sencillo agarrarse a lo conocido y dejarse llevar, repitiendo la fórmula una vez más sin mayores preocupaciones, sin embargo este no el caso, desde la extensa duración de los cuatro temas que conforman este "Lykke" logran atraparnos en un majestuoso ambiente lleno de sensaciones y contrastes. Lo anteriormente comentado viene a hacer referencia a bandas de black atmosférico en las cuales es difícil encontrar un equilibrio entre agresividad y ambientación, dejando siempre una puerta demasiado abierta a los sonidos más accesible y a lograr dibujar esos paisajes evocadores a fuerza de explotar su vertiente más melódica y limpia. Sin embargo Sunken en este álbum logra trabajar diferentes facetas de un black directo, profundo y poderoso, al mismo tiempo que entrega también un buen puñado de secciones emotivas y evocadoras, surgiendo de ese contraste una dualidad en su música, que por complicado que parezca, logra un delicado equilibrio. Vamos a decir que la duración de los temas, extensos todos ellos, juega a favor del resultado final del álbum, permitiéndoles explorar en cada uno de ellos diferentes terrenos, desde unas intros limpias y emotivas que poco a poco se van tornando en pasajes mucho más directos y agresivos, capaces de llevarnos hacia terrenos más propios de un black al uso, para ser capaces otra vez de volver a parar y regresar hacia una ambientación más intimista, llena de sensaciones de rabia o desazón, pero también de depresión y tristeza. Para ello se sirven de un trabajo de guitarras que se mueve por diferentes secciones, desde las crudas, hasta otras melódicas, rodeado de una capa de sonidos entres lo orquestal y lo melódico que lo va empapando todo de una patina de engañosa melodía y cierta accesibilidad, aspecto que se desarrollan también en las voces, unas veces más comedidos pero otras desatando una furibunda sensación de desolación y desesperación. Un álbum que no busca encajar en el panorama actual de black atmosférico, tal vez haya llevado su propuesta a terrenos más diferenciales y menso accesibles, combinando perfectamente melodía y agresividad, con crudeza y abatimiento. (7,6) .

Eisenwald

1. Din røst malede farver i luften 10:03

  Nød du freden, da den var der Da din røst malede farver i luften Indbudt af morgenrødens glød Idyllisk ro og harmoni

Smagte du på livets frugter Da de hang lavt på træet

Det friske kød modnet i tryghed og ro Saftigt som uvidenhedens salighed

Fik du sunget med på verset i livets melodi På vej over det store crescendo

Da du var omkvædet i nuets symfoni Og der var mange vers endnu

Elskede du høj og lav, fremmed og nær Da du havde årsag dertil

Udtrykte du fryd, fornøjelse og lykke Da du vandt i livets spil

Beskuede du himlen, blå som det rene hav Da den var skyfri blot en stund

Løftede du øjnene fra monotoniens favn Før du forliste og stødte på grund

Tordenbrag og lynild rev freden itu

Og livets dybe smerter gjorde tristessen til gru For alle løfter om livsglædens utopi

Var blot feberdrømme malet af en ung fantasi

2. Og det er lykke 12:54

I smerte kryber vi gennem det endelige Og jeg er ej forundt en plads ved nadverens bord Men se, dybt i den dis, der slører dine øjne En grel illusion, der er skøn Som alle fantasmer Hør, mellem de tordenskrald, hvor alt forgår i et orgie af rå magt, de grin som nu engang lyder Mærk, under angstens sved og dødsdriftens begær i ennuiens favn, Det der kun kan mærkes Find, om du kan, bag den fæle råddenskab Den søde duft af frihed Husk, tungsindighed til trods På dit næste morgengry Og vid, mod al intuition At det altid kan blive værre Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det var lykke  

3. Glædesfærd 10:53

  Vi skal nyde livet som aldrig før Som den gængse mand

Vi skal vandre i bakker og frodige lunde I det ganske land

Blændet af solen og den nære horisont Hvor intet Ƞernt os forstyrrer

Mellem tæerne, græs, kort og grønt Her hvor hyggen vi dyrker

Vi skal fare mod eksotisk jord Så snart vor glansbillede falmer

Isoleret fra de fremmedes besvær Under fremmede palmer

Vi skal drukne vore sorger i utallige glas Og skråle og danse som vi plejer

Alle bønner om hjælp og empati og omtanke, af vejen vi fejer

Vi har det fint, her bag i flyet Hvorfor føle noget ægte

Når vi kan grine og græde i flok Og synge, smile og feste?

Vi har det trygt, i vor fælles virkelighedsflugt I en kuffert fyldt med intet

Kom, lad os hæve vor glas

For vor idyl, forloren og opdigtet

Vi har det så pænt, i vor nydelige illusion

Som vi har opbygget sammen Lad os stå op til endnu en dag Hvor alt er fryd og gammen

Vi har det fint her

4. Når livet går på hæld 13:58

Farvel til tiden som var

De stunder som vi aldrig får igen Den tunge luft mellem du og jeg Du var min, og jeg din ven

Vi lod nuet forsvinde mellem vore fingre Druknet i støj og ideologi

Forstummet er nu tankerne og larmen Tilbage er nu blot min apati

Farvel til et liv i skruetvinge

Som kunne have rummet så meget Havde vi blot bevidnet solens glød Før den falmede og blegnede

Farvel til havets utrættelige bølgeskvulp Og dets langstrakte strandes vidder Godnat til skovens fuglefløjt

Grønne trætoppe og stier

Farvel til freden, der viste sig i glimt Farvel til den lykke, vi hurtigt fik glemt

Farvel til det velbehag vi sjældent undte os selv Jeg finder vel mit smil igen når livet går på hæld

  47:48

Transilvania  ‎– The Night of Nights 10,99 €

Vinyl, LP, Album, Limited Edition