Origen: Dinamarca, Aarhus.
Formados: 2013
Estilo: Black atmosférico
Temática: El océano, melancolía, naturaleza.
Miembros:
- Jakob Ridder Batería
- Jonas Faghtmann Bajo
- Kasper Deichmann Guitarra
- Martin Skyum Thomasen Voces
- Simon Skotte Krogh Guitarra
Discografía:
- The Crackling of Embers Demo 2013
- Departure Full-length 2017
- Livslede Full-length 2020
LIVSLEDE (2020)
Segundo álbum para los daneses que se compone de cuatro temas y una intro y en donde podemos disfrutar de más de cuarenta minutos de black metal atmosférico de corte emotivo y visceral, repleto de emociones encontradas en la línea de bandas que han cogido las influencias del sonido de black atmosférico primitivo y lo han hecho suyo a base de sonidos repletos de melancolía y oscuridad y en donde la desesperación es la sensación que emana del conjunto. Sin lugar a dudas Sunken pertenece a ese reducido grupo de bandas que refleja en su música múltiples emociones relacionadas con la melancolía y la rabia, pasando por la desesperación y casi que transitando por terrenos del depresivo. El trabajo de guitarras es muy bueno, repleto de diferentes tonos que se suceden desde los más directos y agresivos a otros mucho más intimistas, estos últimos muy presentes en los inicios de los temas, dibujado un paisaje de desolación y soledad, antes que los temas exploten en una suerte de riffs agresivos y crudos, acompañados de unas voces desgarradores y algunas veces se hecha mano de algunos teclados para completar el conjunto. Sin lugar a dudas Sunken catalizan toda su melancolía y sufrimiento en un álbum repleto de paisajes sonoros variados, todos ellos cuidados al detalle para ofrecer un sonido casi que etéreo en sus momentos más lentos pero que aabe rugir con fuerza cuando las guitarras se desatan en una tormenta de visceralidad y melancolía. (8,3).
1. Forlist 01:33 instrumental
2. Ensomhed 12:27
Som en dråbe i et stormombrust hav
Som et græsstrå i den isnende vind
Som den kolde ligegyldighed i et passerende blik
Vil vi alle mærke hvor små vi er
Som frostens faste greb om livets evindelighed
Som et minde af papir som brændes ihjel
Som høstens kulde når solen føres bort
Vil vi alle kende ensomhed
Tomgang og tomhed
Afsondret og uden fred
Forvildelse i indbildt kærlighed
Livets mening findes intet sted
Kun tomme løfter om håb og glæde
Vildfaren alene i livets storm
Som forladt i isolationens endeløse malstrøm
Langt borte fra lysets varme
For evigt gribende efter håbet, så fjernt
Intet lys i tågen
Ingen stemme i mørket
Glemt i evighedens monotoni
Gudsforladt på rejsen mod døden
Som en dråbe i et stormombrust hav
Som et græsstrå i den isnende vind
Som høstens kulde når solen føres bort
Vil vi alle kende ensomhed
3. Foragt 11:31
Jeg skriger i afmagt over selve din esksistens
Denne verden du har skabt for mig, er ren, usødet smerte
Jeg væmmes i forbitrelse over alt du har forvoldt
Et liv i underdanighed og mindreværd
Jeg afskyr din kvalmende defaitisme
Some har affødt denne apati
Min eneste genkendelige tanke er misantropi
Et had som brænder med utænkelig kraft
Lad mishagets flammer opsluge dit væsen,
Lad intet forhindre min hævnagt
Som tusind skalpeller dissekerer løgne
og blotter et indre af råd
Selvhad – dybets mørke
Sjælefred – en drøm gemt bag dis og tåge
Selvhad – mishagets flamme
Sjælefred – livets ophør
En gru, en brat opvågning
Fra foragtens blindende slør
I refleksionen, en sandhed
Om fjendtlighed som aldrig dør
Fanget i frygtsomhedens gab
Undertrykt realitet og illusion
Lad nu sløret falde
Leden flyder i dryppende blod
Selvhad – dybets mørke
Sjælefred – en drøm gemt bag dis og tåge
Selvhad – mishagets flamme
Sjælefred – livets ophør
At leve er at lide
At overleve er at finde mening i lidelsen
I selvhad
Væk mig fra disse feberdrømme
Med udsigt til frelse og fred
Tro og håb er kun slør foran mit selvhad
Min selvforagt
4. Delirium 08:58
I min trance dvæler jeg i fred
Og drømmer om stjernernes tomhed
Om det ensomme hav
Og en frihed fra tvivlens tårer
Når natten banker på
Søger jeg trøst i mørkets kærtegn
I lysets velsignede fravær
Og skyggernes omfavnelse
Når smertens blide kys rammer mit sind
Finder jeg frelse i søvnens eftergivenhed
En stund, adskilt fra larmen
Og stemmernes evindelige plagen
I min trance dvæler jeg i fred
En silhuet af liv i sort og grå
Lad mig aldrig igen se dagens lys
Lad mig aldrig igen se dagens lys
5. Dødslængsel 08:45
Jeg står forladt på randen af afgrundens dyb
Og længes efter glemslens søde aflad
Livets sang er nu larm og støj
En overdøvende storm af stilhed
Den sidste skygge af håb er glemt
Forfulgt af søvnløshedens visne drømme
Drømmer jeg om døden igen
Indtil der slukkes for længslens elendighed
I min seng af torne plajes ingen sår
Forrådt af illusionens efterveer
Drømmer jeg om intethedens ro
En frihed fra lede og sorg
Den sidste flamme er slukket for længst
Min sidste nadver badet i tårer
Drømmer jeg om døden igen
Indtil livets forbandelse forlader min sjæl
Når alt er tabt
Og alt er ødelagt
Og selve viljen til håb er kvalt
Livets træ, falmet gråt, og brændt
Og efterladt som aske
Det sidste håb er borte og glemt
Indtil drømmen om døden bliver virkelighed
43:14
No hay comentarios:
Publicar un comentario