SUNKEN

 LYKKE (2025)

Los daneses Sunken se han tomado su tiempo, casi cinco años, para tener listo su tercer larga duración, algo del todo comprensible, en un estilo como el que practican, es relativamente sencillo agarrarse a lo conocido y dejarse llevar, repitiendo la fórmula una vez más sin mayores preocupaciones, sin embargo este no el caso, desde la extensa duración de los cuatro temas que conforman este "Lykke" logran atraparnos en un majestuoso ambiente lleno de sensaciones y contrastes. Lo anteriormente comentado viene a hacer referencia a bandas de black atmosférico en las cuales es difícil encontrar un equilibrio entre agresividad y ambientación, dejando siempre una puerta demasiado abierta a los sonidos más accesible y a lograr dibujar esos paisajes evocadores a fuerza de explotar su vertiente más melódica y limpia. Sin embargo Sunken en este álbum logra trabajar diferentes facetas de un black directo, profundo y poderoso, al mismo tiempo que entrega también un buen puñado de secciones emotivas y evocadoras, surgiendo de ese contraste una dualidad en su música, que por complicado que parezca, logra un delicado equilibrio. Vamos a decir que la duración de los temas, extensos todos ellos, juega a favor del resultado final del álbum, permitiéndoles explorar en cada uno de ellos diferentes terrenos, desde unas intros limpias y emotivas que poco a poco se van tornando en pasajes mucho más directos y agresivos, capaces de llevarnos hacia terrenos más propios de un black al uso, para ser capaces otra vez de volver a parar y regresar hacia una ambientación más intimista, llena de sensaciones de rabia o desazón, pero también de depresión y tristeza. Para ello se sirven de un trabajo de guitarras que se mueve por diferentes secciones, desde las crudas, hasta otras melódicas, rodeado de una capa de sonidos entres lo orquestal y lo melódico que lo va empapando todo de una patina de engañosa melodía y cierta accesibilidad, aspecto que se desarrollan también en las voces, unas veces más comedidos pero otras desatando una furibunda sensación de desolación y desesperación. Un álbum que no busca encajar en el panorama actual de black atmosférico, tal vez haya llevado su propuesta a terrenos más diferenciales y menso accesibles, combinando perfectamente melodía y agresividad, con crudeza y abatimiento. (7,6) .

Eisenwald

1. Din røst malede farver i luften 10:03

  Nød du freden, da den var der Da din røst malede farver i luften Indbudt af morgenrødens glød Idyllisk ro og harmoni

Smagte du på livets frugter Da de hang lavt på træet

Det friske kød modnet i tryghed og ro Saftigt som uvidenhedens salighed

Fik du sunget med på verset i livets melodi På vej over det store crescendo

Da du var omkvædet i nuets symfoni Og der var mange vers endnu

Elskede du høj og lav, fremmed og nær Da du havde årsag dertil

Udtrykte du fryd, fornøjelse og lykke Da du vandt i livets spil

Beskuede du himlen, blå som det rene hav Da den var skyfri blot en stund

Løftede du øjnene fra monotoniens favn Før du forliste og stødte på grund

Tordenbrag og lynild rev freden itu

Og livets dybe smerter gjorde tristessen til gru For alle løfter om livsglædens utopi

Var blot feberdrømme malet af en ung fantasi

2. Og det er lykke 12:54

I smerte kryber vi gennem det endelige Og jeg er ej forundt en plads ved nadverens bord Men se, dybt i den dis, der slører dine øjne En grel illusion, der er skøn Som alle fantasmer Hør, mellem de tordenskrald, hvor alt forgår i et orgie af rå magt, de grin som nu engang lyder Mærk, under angstens sved og dødsdriftens begær i ennuiens favn, Det der kun kan mærkes Find, om du kan, bag den fæle råddenskab Den søde duft af frihed Husk, tungsindighed til trods På dit næste morgengry Og vid, mod al intuition At det altid kan blive værre Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det var lykke  

3. Glædesfærd 10:53

  Vi skal nyde livet som aldrig før Som den gængse mand

Vi skal vandre i bakker og frodige lunde I det ganske land

Blændet af solen og den nære horisont Hvor intet Ƞernt os forstyrrer

Mellem tæerne, græs, kort og grønt Her hvor hyggen vi dyrker

Vi skal fare mod eksotisk jord Så snart vor glansbillede falmer

Isoleret fra de fremmedes besvær Under fremmede palmer

Vi skal drukne vore sorger i utallige glas Og skråle og danse som vi plejer

Alle bønner om hjælp og empati og omtanke, af vejen vi fejer

Vi har det fint, her bag i flyet Hvorfor føle noget ægte

Når vi kan grine og græde i flok Og synge, smile og feste?

Vi har det trygt, i vor fælles virkelighedsflugt I en kuffert fyldt med intet

Kom, lad os hæve vor glas

For vor idyl, forloren og opdigtet

Vi har det så pænt, i vor nydelige illusion

Som vi har opbygget sammen Lad os stå op til endnu en dag Hvor alt er fryd og gammen

Vi har det fint her

4. Når livet går på hæld 13:58

Farvel til tiden som var

De stunder som vi aldrig får igen Den tunge luft mellem du og jeg Du var min, og jeg din ven

Vi lod nuet forsvinde mellem vore fingre Druknet i støj og ideologi

Forstummet er nu tankerne og larmen Tilbage er nu blot min apati

Farvel til et liv i skruetvinge

Som kunne have rummet så meget Havde vi blot bevidnet solens glød Før den falmede og blegnede

Farvel til havets utrættelige bølgeskvulp Og dets langstrakte strandes vidder Godnat til skovens fuglefløjt

Grønne trætoppe og stier

Farvel til freden, der viste sig i glimt Farvel til den lykke, vi hurtigt fik glemt

Farvel til det velbehag vi sjældent undte os selv Jeg finder vel mit smil igen når livet går på hæld

  47:48

Transilvania  ‎– The Night of Nights 10,99 €

Vinyl, LP, Album, Limited Edition

SUNKEN

 

Origen: Dinamarca, Aarhus.

Formados: 2013

Estilo: Black atmosférico

Temática: El océano, melancolía, naturaleza.

Enlaces: Bandcamp y facebook

Miembros:

• Alexander Salling Guitarra
• Joachim Højer Larsen Batería
• Jonas Faghtmann Bajo
• Martin Skyum Thomasen Voces
• Simon Skotte Krogh Guitarra

Discografía:

• The Crackling of Embers Demo 2013  
• Departure Full-length 2017  
• Livslede Full-length 2020
• Lykke CD 2025

LIVSLEDE (2020)

Segundo álbum para los daneses que se compone de cuatro temas y una intro y en donde podemos disfrutar de más de cuarenta minutos de black metal atmosférico de corte emotivo y visceral, repleto de emociones encontradas en la línea de bandas que han cogido las influencias del sonido de black atmosférico primitivo y lo han hecho suyo a base de sonidos repletos de melancolía y oscuridad y en donde la desesperación es la sensación que emana del conjunto. Sin lugar a dudas Sunken pertenece a ese reducido grupo de bandas que refleja en su música múltiples emociones relacionadas con  la melancolía y la rabia, pasando por la desesperación y casi que transitando por terrenos del depresivo. El trabajo de guitarras es muy bueno, repleto de diferentes tonos que se suceden desde los más directos y agresivos a otros mucho más intimistas, estos últimos muy presentes en los inicios de los temas, dibujado un paisaje de desolación y soledad, antes que los temas exploten en una suerte de riffs agresivos y crudos, acompañados de unas voces desgarradores y algunas veces se hecha mano de algunos teclados para completar el conjunto. Sin lugar a dudas Sunken catalizan toda su melancolía y sufrimiento en un álbum repleto de paisajes sonoros variados, todos ellos cuidados al detalle para ofrecer un sonido casi que etéreo en sus momentos más lentos pero que aabe rugir con fuerza cuando las guitarras se desatan en una tormenta de visceralidad y melancolía. (8,3).

Vendetta Records

TONEwood

1. Forlist 01:33   instrumental

2. Ensomhed 12:27

Som en dråbe i et stormombrust hav Som et græsstrå i den isnende vind Som den kolde ligegyldighed i et passerende blik Vil vi alle mærke hvor små vi er Som frostens faste greb om livets evindelighed Som et minde af papir som brændes ihjel Som høstens kulde når solen føres bort Vil vi alle kende ensomhed Tomgang og tomhed Afsondret og uden fred Forvildelse i indbildt kærlighed Livets mening findes intet sted Kun tomme løfter om håb og glæde Vildfaren alene i livets storm Som forladt i isolationens endeløse malstrøm Langt borte fra lysets varme For evigt gribende efter håbet, så fjernt Intet lys i tågen Ingen stemme i mørket Glemt i evighedens monotoni Gudsforladt på rejsen mod døden Som en dråbe i et stormombrust hav Som et græsstrå i den isnende vind Som høstens kulde når solen føres bort Vil vi alle kende ensomhed 

3. Foragt 11:31

Jeg skriger i afmagt over selve din esksistens Denne verden du har skabt for mig, er ren, usødet smerte Jeg væmmes i forbitrelse over alt du har forvoldt Et liv i underdanighed og mindreværd Jeg afskyr din kvalmende defaitisme Some har affødt denne apati Min eneste genkendelige tanke er misantropi Et had som brænder med utænkelig kraft Lad mishagets flammer opsluge dit væsen, Lad intet forhindre min hævnagt Som tusind skalpeller dissekerer løgne og blotter et indre af råd Selvhad – dybets mørke Sjælefred – en drøm gemt bag dis og tåge Selvhad – mishagets flamme Sjælefred – livets ophør En gru, en brat opvågning Fra foragtens blindende slør I refleksionen, en sandhed Om fjendtlighed som aldrig dør Fanget i frygtsomhedens gab Undertrykt realitet og illusion Lad nu sløret falde Leden flyder i dryppende blod Selvhad – dybets mørke Sjælefred – en drøm gemt bag dis og tåge Selvhad – mishagets flamme Sjælefred – livets ophør At leve er at lide At overleve er at finde mening i lidelsen I selvhad Væk mig fra disse feberdrømme Med udsigt til frelse og fred Tro og håb er kun slør foran mit selvhad Min selvforagt 

4. Delirium 08:58

I min trance dvæler jeg i fred Og drømmer om stjernernes tomhed Om det ensomme hav Og en frihed fra tvivlens tårer Når natten banker på Søger jeg trøst i mørkets kærtegn I lysets velsignede fravær Og skyggernes omfavnelse Når smertens blide kys rammer mit sind Finder jeg frelse i søvnens eftergivenhed En stund, adskilt fra larmen Og stemmernes evindelige plagen I min trance dvæler jeg i fred En silhuet af liv i sort og grå Lad mig aldrig igen se dagens lys Lad mig aldrig igen se dagens lys   

5. Dødslængsel 08:45

  Jeg står forladt på randen af afgrundens dyb

Og længes efter glemslens søde aflad

Livets sang er nu larm og støj

En overdøvende storm af stilhed

Den sidste skygge af håb er glemt

Forfulgt af søvnløshedens visne drømme

Drømmer jeg om døden igen

Indtil der slukkes for længslens elendighed

I min seng af torne plajes ingen sår

Forrådt af illusionens efterveer

Drømmer jeg om intethedens ro

En frihed fra lede og sorg

Den sidste flamme er slukket for længst

Min sidste nadver badet i tårer

Drømmer jeg om døden igen

Indtil livets forbandelse forlader min sjæl

Når alt er tabt

Og alt er ødelagt

Og selve viljen til håb er kvalt

Livets træ, falmet gråt, og brændt

Og efterladt som aske

Det sidste håb er borte og glemt

Indtil drømmen om døden bliver virkelighed

  43:14